Mobil

42430012

Email

mail@meditationsro.dk

Åbningstider

Fredag - Søndag kl. 10 - 15

Fokusområder

Her kan du læse lidt om nogle af de områder, jeg ofte har fokus på og arbejder med i min behandling. Det er alle områder, som kan støtte dig på en eller anden måde i den udfordring, som du ønsker at arbejde med.

Jeg arbejder med lindring af både fysisk og psykiske problemstillinger. Nedenfor kan du se metoder, som knytter sig til psykiske problemstillinger. Disse kan hjælpe dig, hvis du har psykiske udfordringer så som fx stress, angst, manglende selvtillid og selvværd og lign. Men de kan i nogle tilfælde også støtte dig, hvis du har fysiske problemstilligner, da fx smerter i kroppen meget tit kan hænge sammen med nogle psykiske blokeringer og udfordringer. Det kan også være udfordringer, som man måske selv slet ikke er klar over påvirkningen af.

I min behandling, hvor jeg ofte gøre brug af MBM – Mind Body Mirror metoden, vil jeg arbejde med de samme punkter og meridianbaner, som man bruger i zoneterapi og akupunktur / akupressur.

Fokusområder
Jeg arbejder med flere forskellige fokusområder, som kan støtte dig i din healing.

Nogle af områderne er bl.a.:

Centrering; Denne metoder træner evnen til at være centreret. Dette kan støtte dig, hvis du fx har stress eller angst.

Forbedring af din jordforbindelse / Forøgelse af selvtillid: Dette kan hjælpe dig til mere selvtillid og styrke i dig selv. Kan også være godt for dig, som har stress, angst eller depression. Giver for mange en ro og klarhed i både krop og sind. Mange føler, at de ligesom kan “trække vejret bedre og dybere” efter behandling med denne metode.

Balance mellem de feminine og maskuline energier / Yin og Yang energier: Her kan du blive støttet i at finde generel balance mellem dine maskuline og feminine sider, således at der ikke er overvægt på én af dem. En balance mellem yin (at hvile, det rolige og feminine) og yang (at handle, det aktive og maskuline) er vigtig, da disse energier både er modsatte og samtidig forudsætninger for hinanden. Dette kan hjælpe dig i forhold til stress og træthed. Det kan bringe dig både fysisk og mentalt velvære. Det kan give dig mere mental ro, da for meget yang / maskulin energi, hvor man hele tiden er i fart og meget udadvendt, kan føre til stress og udbrændthed og for meget yin / feminin energi, hvor man er meget passiv, kan gøre kroppen sløv og i nogle tilfælde ligefrem føre til at man føler sig depressiv.

Afbalancering af energier: Kan hjælpe dig til at der er bedre flow i dine energier. Dette kan bevirke, at du generelt får mere energi, føler dig lettere og bedre kan få adgang til dit indre, dine gode ideer, kreativitet m.m.

Energicirkulation: Denne metode får dine dine energier til at flyde bedre, giver dig styrke og ny energi at hjælper dig til at du føler dig mere frisk og stærkere og mere fyldt med energi,

Forløsning af emotioner: Denne metoder kan være særlig effektiv ved fx stress, angst eller gamle traumer, man har svært ved at slippe. Den kan også være gavnlig, i tilfælde hvor man er meget fyldt af følelser som vrede, , jalousi, had, angst og skyldfølelser. Disse og andre stærke følelser kan belaste dig og begrænse dig i at udfolde dig frit samt i at få gode og sunde relationer til andre mennesker. Metoden er rigtig god til generelt at forløse blokeret energi.

Råd og gode forslag til hjemmearbejde

Du får, ud over selve kropsbehandlingen, også råd om og forslag til forskellige indsatser, som du selv kan afprøve og evt. indføre i din dagligdag for at få det bedre.

Det kan være indsatser, som du kan bruge efter behandlingen, hvis du vælger kun at modtage én enkelt behandling. Det kan også være en form for hjemmearbejde, som du kan arbejde med mellem dine sessioner. Dette vil næsten altid være tilfældet, hvis du vælger et pakkeforløb på 4 – 6 gange.

Massage til ømme led

En del af min behandling har specielt fokus på ømme led. Her giver jeg blid massage til led, som evt. giver dig smerter, værke eller er blevet stive og har formindsket bevægelighed.

Jeg giver her massage af fødder og fodled, hænder og håndled, albuer, knæ og skulder.

Jeg masserer ganske blidt og gør brug af en god massageolie.

Denne behandling kan støtte dig ved at give varme og løsne spændinger op. Det kan virke smertelinderene og afslappende. For mange vil det bringe afslapning og afspænding, både i de led, der modtager massage, men kan faktisk også virke på hele kroppen. Nogle føler også, at det hjælper på psyken, således at de føler en dyb ro og også større klarhed.

Ved denne massageform gives der generel massage af selve leddet, Der gives også blide tryk på specielle punkter på hænder og fødder. Det vil være punkter, som er relevante for lige netop dine udfordringer.

Massageolier – Med eller uden duft

I min behandling bruger jeg forskellige massage olier. Nogle er uden duft og nogle er velduftende, med forskellige blomster dufte, som generelt virker fx beroligende, opfriskende eller på anden måde befordrende for dit velbefindende.

Ønsker du ikke at der gøres brug af massageolier med duft, så skal du blot oplyse om dette – og så bruger jeg en olie uden duft.

Behandlinger, der bringer dig ro og klarhed.
Behandlinger, der bl.a. bringer dig ro, klarhed og ny energi.