Her får du et lille digt, der meget fint beskriver hvad det vil sige at leve sit liv efter mindfule principper om accept og at se det positive i alt, der sker os.
Gæstehuset – Digt af Rumi (1207 – 1273)
Et menneske er et gæstehus,
Hver morgen en ny ankomst.
En fryd, en forstemthed, en nedrighed,
et øjebliks bevidsthed kommer
uventet på besøg.
Byd velkommen og bevært dem alle!
Og er det en flok sorger,
der raser i dit hus
og rydder det for møbler,
så giv alligevel hver gæst en god behandling.
Han renser dig måske
Og forbereder dig til nye glæder.
Den dystre tanke, skammen, skadefryden,
Mød dem leende ved døren
Og byd dem indenfor.
Vær taknemlig, hvem der end kommer,
for hver eneste er blevet sendt
som en vejleder fra den anden side.
